Kina

Kina

Kina - Ningbo

Vi skriver her om vores oplevelser i Kina.

Hvor er vi?

Hvad er klokken?

Se billeder her

04.09.2008

Vores oplevelserPosted by Sidse Fri, September 05, 2008 07:41:49

10.dag i Kina

I dag var det planen at Johnny skulle med Egon ud til mr. Vong og Sidse skulle shoppe sammen med Ningbo.

Planerne blev dog ændret i første omgang, da Egon ikke mente, at det var nødvendigt at Johnny tog med ham.

Johnny fik derfor lov til at komme med på shopping, det var han rigtig glad for! Vi besøgte et par butikker hvor vi havde været før, og som vi gerne ville se igen. Vi har bl.a. også shoppet kinesisk musik med et kinesisk instrument, vi ikke kender navnet på. Det kommer i til at høre, når vi kommer hjem.

Vi spiste frokost med Lucy på japansk frokostrestaurant. Lucy mener dog ikke, at det de serverer, er specielt japansk, men at det er en måde, at trække kunder til, fordi det så er lidt finere. Vi ville gerne have haft forårsruller, for det har vi ikke fået smagt hernede, men de havde kun nogle med ost. Dem prøvede vi, sammen med en stor portion ris m. kød og grøntsager, det smagte skønt.

Efter lidt mere shopping, tog vi tilbage til hotellet. Johnny blev ringet op af Egon, som bad ham komme til Mr. Vong, da de var i gang med at prøvestøbe og havde brug for en godkendelse.

Chaufføren hentede Johnny kl.16:30. En time senere var Johnny hos Mr. Vong.

Prøveemnet var fint, men ikke perfekt. Maskinpasseren forsøgte at justere, på alt hvad der kunne justeres. Der kan bl.a. justeres på indløbstemperatur, formtemperatur og varme tid.

Emnerne blev værre og værre, og ingen vidste hvad indstillingerne, inden man begyndte at ændre på settings indstillingerne. Nu var klokken efterhånden blevet mange, og der var ikke mere plastmateriale i maskinbeholderen. Nyt skulle tørre og Mr. Vong, inviterede derfor på middag i byen.

Middagen var som altid, alt godt fra havet. I dag var der også hele fisk, hvor Mr. Vong spise ALT inkl. hovedet! De andre har en særlig sorteringsteknik, hvor de frasorterer alt det de ikke vil have med munden, og spytter det ud til sidst. Mange kineserne smasker højlydt når der spises, det er ikke almindelig smasken, men nærmest en overdrevet form for smasken, sikkert et tegn på at maden bekommer dem vel, men det er ikke særlig rart for os at høre på.

Igen ville Mr. Vong bunde hele tiden, da Johnny drak rødvin og Mr. Vong lyst øl (1,9%), kunne det virke unfair, men kineserne tåler næsten ikke noget, så Mr. Vong var hurtigt rød i øjnene.

Efter endt middag, købte Mr. Vong gaver til os alle. Johnny fik to kasser Mooncake med hjem. Mooncake er nogle særlige dyre kager, som ligger i en fin æske pakket med silkestof og i små æsker. Hver kasse indeholdt otte små æsker kager. Ifølge Egon er det meget almindeligt, at kineserne giver gaver til forretningsforbindelser.

Tilbage på fabrikken fortsatte støbningen. Johnny og Egon blev ved med at finde fejl i overflade og glans. Mr. Vong blev mere og mere træt, og virkede mere og mere opgivende. Klokken var efterhånden blevet mange og temperaturen i produktionshallen var meget høj.

Endelig kom der nogle emner ud af maskinen, hvor vi måtte indse, at dette var det bedst mulige. Vi godkendte hermed emner og tillod Mr. Vong at starte produktionen i denne kvalitet.

Der blev afholdt et møde, hvor de sidste detaljer blev aftalt. Nu gik turen hjem til Ningbo, hvor vi ankom kl. 00:30. Johnny var glad for at komme hjem og få sig et bad.

Sidse havde hygget sig på hotellet med roomservice, tv og computeren.

Vi drak en godnat øl, inden vi trætte lagde os til at sove kl. 01:30.

Kh/Johnny & Sidse

  • Comments(0)//kinablog.dmig.dk/#post10