Kina

Kina

Kina - Ningbo

Vi skriver her om vores oplevelser i Kina.

Hvor er vi?

Hvad er klokken?

Se billeder her

01.09.2008

Vores oplevelserPosted by Sidse Mon, September 01, 2008 18:10:55

7.dag i Kina

I dag har vi været på tur i de kinesiske bjerge. Vi har gået rigtig meget, og er derfor godt trætte her til aften.

Dagen startede tidligt, da vi blev hentet af chaufføren og kinesiske Eva kl.8:30.

Det tog ca. en times tid at komme fra Ningbo og ud til vores første stop i bjergene, som var et stort tempel, som hedder Xuedo Templet, det bestod af flere forskellige små templer. Her blev bygget og udvidet. Som i kan se på billederne, var de var bl.a. ved at opføre en enorm stor Buddha figur. Her boede rigtige munke, som vi hørte synge inde i templet.

Efter en kort tur til byen Xikou, hvor vi skulle have frokost, gik turen til vandfaldet Xufyoan. Her så vi udmundingen af vandfaldet, men besluttede ikke at vandre så langt her, da vi ville tage videre til et andet vandfald, hvor der ventede et par timers gåtur.

Det andet vandfald hed Sanyintan vandfaldet. Her var en rute man kunne følge, som tog et par timer. Det var utroligt smukt, at gå i området, vi gik rigtig meget, både op og ned, så vi er godt trætte her til aften.

Vi sluttede af ved Chiang Kai-Shek´ s tidligere hus. Chiang Kai-Shek var lederen af Republikken Kina fra 1928 til sin død i 1975. Generalen Chiang Kai-shek samlede store dele af Kina under sig, men flygtede i 1949 til Taiwan efter 23 års borgerkrig i Kina (1926-1949) ført primært mod kommunisterne med Mao Zedong, som var leder af Folkerepublikken Kina, i spidsen.

Herefter var der afgang mod Ningbo og noget kinesisk aftensmad. Vi fik små hummere i spicy sauce, ris og langtidskogt svinekød, der mindede om gnaveben.

Nu er vi på hotellet, klokken er blevet mange (00:08) og i morgen skal vi igen tidligt op, for at tage på tur, til nogle forskellige fabrikker hernede og måske en tur ud til havet.

Godnat fra Ningbo.

Kh/Johnny og Sidse

  • Comments(1)//kinablog.dmig.dk/#post7