Kina

Kina

Kina - Ningbo

Vi skriver her om vores oplevelser i Kina.

Hvor er vi?

Hvad er klokken?

Se billeder her

02.09.2008

Vores oplevelserPosted by Johnny Tue, September 02, 2008 19:53:00

8.dag i Kina

I dag skulle vi på virksomhedsbesøg.

Vi blev hentet af Chauføren fra NIP, der kom med Eva klokken 9:00.

Turen gik først til NINGBO XUNHUI ELECTRIC APPLIANCE CO., LTD.

De laver trykstøbning i aluminium og magnesium. Vi måtte ikke fotografere...

Processen foregår ved at en robotarm, henter en kop flydende aluminium eller magnesium, og hælder det ned i et hul i et stempel. Så snart det er hældt i, banker stemplet så det flydende metal ind i formen med stort tryk. I formen er der så et par afløbshuller, hvor det overskydende materiale render ud. Disse udløbsarme bankes derefter af, og der finpudses, så det næsten ikke kan ses.

Vi ser hans kontrolapparater, der bla. kan kontrollere om der er stress i metalemnerne, og røntgen anlæg, der kan kigge ind i emnet, og afsløre eventuelle støbefejl.

Marketing Dept. Director Piner Gao fra NINGBO XUNHUI ELECTRIC APPLIANCE giver herefter frokost I byen. Igen alt godt fra havet… hmm, savner snart noget kyllingeburger eller ”dansk” ris og kylling i karry.

Efter farvel med Piner Gao, går turen til Mr. Vong. Han laver plastdelen, mjk får lavet. Egon viser os nogle af de emner han laver for andre, bla Alto.

På hans fabrik ser vi, at de bruger "vores" prøvestøbning til opsamling af væske i en af hans maskiner. De har vendt den på hovedet, så den fungere som en skål.

Jeg så, at de to kinesere der var ved at bearbejde ”vores” støbeform, grinte og morede sig meget over at se os. Jeg fangede desværre ikke dette med kameraet, det så ellers ud som om de havde det MEGET sjovt.

Mr. Vong havde sammen med en anden aftalt, at vi kunne se en montagevirksomhed, hvor der også foregik montage af elektronik. Det var en virksomhed der hed LEXING. De laver lamper, bevægelsesføler og alarm anlæg.

Først kom vi ind i det fine meeting room, men de blev hurtigt enige om at flytte mødet til deres showroom. Vi så lidt af det de lavede, og så blev vi ellers vist rundt på deres fabrik.

Montagen af elektronikkredsløb foregik langs et transportbånd. Montagepigerne så meget unge ud, men det kan nogle gange godt snyde. Asiaterne ser ofte yngre ud, ind man lige ville gætte på.

De sidder ikke på ”kontorstole” som hjemme hos mjk, men på små trætaburetter eller lave stole. Èn sad på en stor stol, der var lagt ned, for at passe i højden.

Vi blev vist videre, og kom til deres plaststøberi. De støber selv de plastemner, der indgår i deres udstyr. Mr. Vong afbrød hurtigt dette, og sagde vi skulle videre. Han var jo ikke interesseret i, at vi evt. kunne finde på at lægge vores arbejde her, i stedet for hos ham.

Da vi går ud, holder der en stor bus i deres indkørsel. Den kører de deres ansatte til og fra arbejde. Man kan bo på fabrikken, eller bo i et boligkompleks firmaet har lidt væk.

Turen gik videre til et sprøjtemaler firma, hvor man kunne få plastemner sprøjtemalet.

Så kan det ligne aluminium eller krom som vi kender det fra stereoanlæg, fjernbetjeninger og mobiltelefoner.

Imiteret træ, eller flotte farver laves ved at trække en tynd film med billede ud over det støbte plastemne.

Nu gik turen lidt op i bjergene, for at kigge på rismarker

Vi så hvordan de har indrettet deres marker med kanaler så de kan lede vandet fra bjergene i i deres rismarker og derved oversvømme dem.

Risene er snart klar til høst.

Herefter kørte vi til Nanuan Hot-Spring området

Her ligger et hotel i dejlige grønne omgivelser, med pool fyldt med vand fra den varme kilde.

Vi gik en tur i området, og så et nyere meget dyrt feriebolig område med egen golfbane. Eva mente, at det kostede omkring 10.000 RMB pr. overnatning. Der er nogle rige kinesere vidst.

På vores gåtur, så vi stor og flot natur, men også en del kunstigt og imiteret. Kineserne kan vidst godt lide at ”forskønne” ting, på deres egen måde.

Vi gik tilbage til hotellet Nanuan Hot-Spring summer ressort.

Her gav mr. Vong så aftensmad. Igen alt godt fra havet, men heldigvis også lidt kød og grøntsager.

Han er en sjov fyr. Laver en del fis, og trode han kunne drikke os under bordet. "Gambei", og så skulle vi bunde vores øl, der var i små vinglas.

Der gik ikke længe, før hans øjne var røde, og han så lidt træt ud. De kan ikke drikke så meget som os fra danmark, de kinesere.

Vi blev i dag kørt rundt i en 7 sæders Buick. Lækker bil, men chaufføren kørte som død og helvede... Flere gange speedede han vildt op, til trods for biler der bremser længere fremme. Så måtte han stå på bremserne. Man var usikker på om han overhoved havde set, at de holdte stille. Han kørte over bump med stor hastighed, så vi flere gange sad oppe i loftet.

Vi overlevede køreturen, og kom hjem til hotellet i Ningbo.

Nu skal der soves.

Kh/ Sidse og Johnny

  • Comments(0)//kinablog.dmig.dk/#post8