Kina

Kina

Kina - Ningbo

Vi skriver her om vores oplevelser i Kina.

Hvor er vi?

Hvad er klokken?

Se billeder her

06.09.2008

Vores oplevelserPosted by Sidse Sat, September 06, 2008 14:39:03

12.dag i Kina

I dag er vi rejst fra Ningbo og ankommet til Pudong uden for Shanghai, som er dér, hvor vi skal flyve fra mandag morgen.

Rejsen startede kl.8:50 fra hotellet, vi havde fået af vide, at det var godt at være på stationen i god tid. Det viste sig at være en god idé. Som i måske kan fornemme på billederne, var der rigtig mange mennesker på stationen.

Efter at have fået tjekket bagagen ved indgangen, skulle vi vente i en stor ventesal. Her venter man på, at toget kommer. For at komme ud på perronen, skal man have tjekket billetter først, og dørene bliver ikke åbnet, før et kvarter før afgang.

Man kan vælge mellem ”hard” og ”soft” sæder i toget. Vi havde valgt ”soft”, men det svarer bare til de almindelige sæder i de danske toge. Toget var helt fyldt op, og meget varmt før afgang, men så snart vi kørte, var der fin aircondition.

Togturen som tog 3 timer og 45 minutter gik fint. Vi forsøgte at tage lidt billeder undervejs, og de er blevet ok, synes vi.

Vi ankom til Shanghai banegård kl.13:35. Vi havde snakket om at tage metro og

”Maglev” toget ud til hotellet, men besluttede i stedet, at tage en taxi, på trods af at der er ca. 35 km fra stationen og ud til hotellet. Det kostede 144 RMB, men var næsten det samme som det ville have kostet at tage med tog. Det var endnu en oplevelse, at køre i taxi på kinesisk motorvej!

Shanghai Airlines Travel Hotel er ikke lige så godt som vores hotel i Ningbo som var 4 stjernet. Hotellet her, beskriver også deres faciliteter, som værende på højde med 4 stjerner, men vi er sikre på, at de kun, ville kunne få tre små. Men vi har tag over hovedet og en seng at sove i, så vi klarer os nok, til vi skal hjem.

Dagen i morgen er tænkt til, at foretage en sightseeing i Shanghai by. Så det vil vi skrive om i morgen aften.

Vi glæder os rigtig meget nu, til at komme hjem til jer derhjemme, det danske klima og ikke mindst den danske mad og italienske vin.

Kh/Johnny og Sidse

  • Comments(1)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Johnny Sat, September 06, 2008 17:20:01

Der kommer desværre ingen billeder i dag.

Netværksforbindelse på det nye hotel er langsomt, og fejler i upload af billeder. Hotel anbefaler at frakoble firewall, og det har vi/jeg ikke lyst til.

mvh. Johnny og Sidse